fredag den 16. juni 2017

Os imellem af Wenche Thinnesen Vogtmann

Os imellem - Wenche Thinnesen Vogtmann - Forlaget Brændpunkt - Udgivet 2017 - Eksemplar fra forfatteren                ★★★

Tretten noveller, som alle handler om mødet med andre og hvad dette møde kan have af forandringer!

Wenche T. Vogtmann har skrevet en novellesamling med tretten meget forskellige noveller, der dog har det til fælles, at de alle handler om de forandringer og nuancer et møde med et eller flere andre mennesker kan have på en. 

Novellerne omhandler den virkelighed vi alle kender til på den ene eller anden måde, enten som tilskuer eller ved oplevelser på egen hånd. Novellerne er barske og mange af dem er got fortalt, og du bliver rørt af dem. Der var flere af novellerne som gjorde stort indtryk på mig, men der var også flere, som for mig var ligegyldige. Novellerne er velskrevet og sproget er flydende og som læser, giver det et godt flow. 

Den novelle, som gjorde størst indtryk hos mig og som stadig sidder dybt i mig er: "Vejen imellem", som handler om ensomhed, om at have vokset op i et helvede og ikke længe, at have lyst til, at være på denne jord. En meget sigende og rammende novelle. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar